Vordingborg er en af Region Sjællands charmerende købstæder. Som gammel færgeby har Vordingborg en spændende historie og rummer ruinerne af den gamle kongeborg, opført år 1157, som var hjemsted for tre Valdemar-konger. Byens vartegn er Gåsetårnet, som er den fuldt bevarede del af ruinerne. Det var som en hån mod holstenerne og hansestæderne, at kongen satte en guldgås i toppen af det højeste tårn i fæstningsværket.

Vordingborg har hele tre havne og langs kysten ved Storstrømmen ligger den populære Ore Strand.

På byportalen Dit Vordingborg kan du se hvad der sker i din by.